CO2-lagring i udtjente olie- og gasfelter

Vi har igangsæt et nyt forskningsprogram om CO2-lagring med en vision om at udvikle omkostningseffektiv og lavrisiko CO2-lagring, der er skræddersyet til offshore Danmark.

CO2 storage programme

Danmark har en målsætning om at reducere emissioner med 70% i år 2030. Et af værktøjerne til at nå dette mål, er adgang til CO2-lagringskapacitet. De eksisterende olie- og gasfelter kan være en mulighed for at fremskynde den permanente lagring af CO2 takket være følgende:

  • En særdeles velbeskrevet lagringskapacitet
  • Årtiers akkumuleret viden om undergrundens adfærd
  • En reservoirforsegling, der har vist sig gastæt over geologisk tid
  • Eksisterende infrastruktur, der potentielt kan genbruges
  • Afstand til kysten og beboede områder

I begyndelsen af år 2021 færdiggjorde forskere på centret et state-of-the-art studie om CO2-lagring. I studiet blev områder med mangler i viden og teknologi identificeret, hvilket har været grundlaget for det nye forskningsprogram.

Forskningsprogrammet indenfor CO2-lagring er opdelt i tre temaer:

Kalk

State-of-the-art studiet viste, at der er en mangel på viden omkring kalk som et opbevaringsreservoir for CO2. Forskningsprojekterne indenfor kalktemaet undersøger kalk som CO2 opbevaringsreservoir fra flere forskellige vinkler. Målet er, at projekterne ved udgangen af 2022 sammen kan give et overblik over eventuelle problemer, som kan forhindre opbevaring af CO2 i kalkreservoirer. Da de fleste eksisterende olie- og gasreservoirer i Danmark er kalkfelter, vil den viden, der genereres af forskningen, kunne få en stor indflydelse på mængden af CO2, der kan opbevares i undergrunden offshore i Danmark.

Overvågning

Overvågning af CO2, der injiceres i undergrunden, er essentiel for den offentlige accept af CO2-fangst og lagring (CCS). Når CO2’en injiceres er der to ting, der skal overvåges; hvordan CO2-’skyen’ bevæger sig i undergrunden samt om der opstår lækager på havbunden.

Overvågningstemaet i CO2-lagringsprogrammet dækker begge sider af denne overvågning. Projekterne strækker sig fra udvikling af en CO2-sensor, der kan detektere CO2-lækager under vand, til en ny metode til at bruge eksisterende data og viden til at reducere den mængde seismiske data, der skal indsamles for at overvåge CO2-skyen i undergrunden. Derudover vil en helt ny og anderledes måde at overvåge CO2’en på, blive udviklet og testet.

Brønde

En af fordelene ved at genbruge de eksisterende olie- og gasreservoirer til CO2-lagring er at dele af infrastrukturen kan genbruges. Genbrug af infrastruktur vil både reducere omkostningen ved at opbygge CO2-lagringsfaciliteterne, men det vil også reducere den miljømæssige belastning.

Brøndene er en vigtig del af den infrastruktur som muligvis kan genbruges, selvom de i udgangspunktet ikke var designet til at operere i et CO2 miljø. Brøndtemaet vil undersøge hvordan de eksisterende brønde kan genbruges, både ved at udvikle en model, der kan forudsige CO2-korrosion, men også ved at forbygge korrosion ved hjælp af coating.

Når CO2 injiceres i et reservoir med eksisterende brønde, vil mange af disse brønde skulle lukkes af med materialer, der kan modstå den nye reservoir-væske. I DUC’s del af den danske Nordsø har reservoirkalken et tykt lerlag over sig, hvilket kan udgøre en langtidsholdbar barriere mod CO2’en. Forskningen indenfor brøndtemaet vil undersøge, hvordan dette lerlag kan blive brugt som en del af nedlukningen af de eksisterende brønde. Slutteligt vil flere helt nye nedlukningsmaterialer til brug i et CO2-miljø blive undersøgt. Tanken er at disse nye materialer kan anvendes i kombination med de eksisterende materialer i fremtiden.