CO2-lagring i udtjente olie- og gasfelter

Danmark har en målsætning om at reducere emissioner med 70% i år 2030. Et af værktøjerne til at nå dette mål, er adgang til CO₂-lagringskapacitet. De eksisterende olie- og gasfelter kan være en mulighed for at fremskynde den permanente lagring af CO₂ takket være følgende:

• En særdeles velbeskrevet lagringskapacitet
• Årtiers akkumuleret viden om undergrundens adfærd
• En reservoirforsegling, der har vist sig gastæt over geologisk tid
• Eksisterende infrastruktur, der potentielt kan genbruges
• Afstand til kysten og beboede områder

I begyndelsen af år 2021 færdiggjorde forskere på centret et state-of-the-art studie om CO₂-lagring. I studiet blev områder med mangler i viden og teknologi identificeret, hvilket har været grundlaget for det nye forskningsprogram.

Forskningsprogrammet indenfor CO₂-lagring er opdelt i tre temaer:

Kalk

State-of-the-art studiet viste, at der er en mangel på viden omkring kalk som et opbevaringsreservoir for CO₂. Forskningsprojekterne indenfor kalktemaet undersøger kalk som CO₂ opbevaringsreservoir fra flere forskellige vinkler. Målet er, at projekterne ved udgangen af 2022 sammen kan give et overblik over eventuelle problemer, som kan forhindre opbevaring af CO₂ i kalkreservoirer. Da de fleste eksisterende olie- og gasreservoirer i Danmark er kalkfelter, vil den viden, der genereres af forskningen, kunne få en stor indflydelse på mængden af CO₂, der kan opbevares i undergrunden offshore i Danmark.

Overvågning

Overvågning af CO₂, der injiceres i undergrunden, er essentiel for den offentlige accept af CO₂-fangst og lagring (CCS). Når CO₂’en injiceres er der to ting, der skal overvåges; hvordan CO₂-’skyen’ bevæger sig i undergrunden samt om der opstår lækager på havbunden.

Overvågningstemaet i CO₂-lagringsprogrammet dækker begge sider af denne overvågning. Projekterne strækker sig fra udvikling af en CO₂-sensor, der kan detektere CO₂-lækager under vand, til en ny metode til at bruge eksisterende data og viden til at reducere den mængde seismiske data, der skal indsamles for at overvåge CO₂-skyen i undergrunden. Derudover vil en helt ny og anderledes måde at overvåge CO₂’en på, blive udviklet og testet.

Brønde

En af fordelene ved at genbruge de eksisterende olie- og gasreservoirer til CO₂-lagring er at dele af infrastrukturen kan genbruges. Genbrug af infrastruktur vil både reducere omkostningen ved at opbygge CO₂-lagringsfaciliteterne, men det vil også reducere den miljømæssige belastning.

Brøndene er en vigtig del af den infrastruktur som muligvis kan genbruges, selvom de i udgangspunktet ikke var designet til at operere i et CO₂ miljø. Brøndtemaet vil undersøge hvordan de eksisterende brønde kan genbruges, både ved at udvikle en model, der kan forudsige CO₂-korrosion, men også ved at forbygge korrosion ved hjælp af coating.

Når CO₂ injiceres i et reservoir med eksisterende brønde, vil mange af disse brønde skulle lukkes af med materialer, der kan modstå den nye reservoir-væske. I DUC’s del af den danske Nordsø har reservoirkalken et tykt lerlag over sig, hvilket kan udgøre en langtidsholdbar barriere mod CO₂’en. Forskningen indenfor brøndtemaet vil undersøge, hvordan dette lerlag kan blive brugt som en del af nedlukningen af de eksisterende brønde. Slutteligt vil flere helt nye nedlukningsmaterialer til brug i et CO₂-miljø blive undersøgt. Tanken er at disse nye materialer kan anvendes i kombination med de eksisterende materialer i fremtiden.